Citronkage – Opskrift

Opskrifter

Her får du vores bud på en lækker påskekage med citron og hvid chokoladecreme.

Du finder naturligvis alle ingredienser i CITTI Flensborg blandt vores mere end 85.000 artikler.

Citronkage

Ingredienser

Kage

150 g blødt smør
150 g sukker
150 g revet marcipan
3 æg
175 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
1 dl mælk
Skal af 2 øko-citroner
3–4 spsk citronsaft
Drys evt 100 g hvid chokolade i dejen, for ekstra luksus

Chokoladecreme

200 g hvid chokolade
4 dl fløde
3 stk. husblas

Fremgangsmåde

Kage

Riv marcipanen groft og pisk smør, sukker og marcipan godt sammen til en ensartet masse.

Tilsæt æg ét ad gangen.

Vend mel, bagepulver og salt i skiftevis med mælken. Rør citron i til sidst.

Hæld dejen op i en kagering på 22-24 cm.

Bages ved 175 grader alm ovn i ca. 40–45 min. Den må gerne være en anelse fugtig i midten.

Chokoladecreme

(Kan laves dagen før eller min. 3 timer før den skal bruges)

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i minimum 10 minutter. Kom chokoladen op i en skål. Varm fløde op til lige under kogepunktet. Vrid husblas fri for vand og kom det i den varme fløde. Rør godt rundt til det er helt opløst. Hæld den meget varme fløde henover chokoladen og rør det forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst.

Dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen, og sæt blandingen på køl i minimum 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 5 grader).

Pisk nu forsigtigt din creme op og kom den over kagen.

Pynt med marcipanæg og lidt frisk timian.

Andre indlæg i samme kategori: